Bliv samarbejdspartner

KFUM’s Sociale Arbejde har flere års erfaring i at samarbejde med kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre frivillige organisationer om sociale indsatser. Arbejder du med en målgruppe, som du tænker kunne have gavn af en frivillig mentor eller en frivillig mentorfamilie, så kontakt Malene Simonsen og lad os drøfte om der er basis for et samarbejde. 

Udover tidligere anbragte unge, der kan have en lang række af udfordringer, har vi også hjulpet kriminalitetstruede unge, unge der har fastholdelsesproblematikker ift uddannelse, enlige unge mødre og fædre og uledsagede flygtninge unge m.fl.