Praktisk information

Young Connect samarbejder med seks kommuner: Århus, Syddjurs, Odder, Odense, Nordfyn og Nyborg. Vi er dog altid på udkig efter nye og engagerede samarbejdspartnere så vi kan hjælpe flere unge via en mentorrelation.

Båret af frivillige kræfter

Young Connect er baseret på frivillige ressourcestærke voksne. Vi modtager og læser derfor ikke journaler, behandlingsplaner eller andre personfølsomme oplysninger på den enkelte unge. Der gives ikke i udgangspunkt tilbagemeldinger om forløbet til sagsbehandleren.

Young Connect har en række krav til de frivillige, bl.a. bliver der indhentet straffeattest. De frivillige deltager i sparring med andre mentorer/gruppeledere, i ekstern gruppesupervision og andre løbende faglige arrangementer, som er relevante i forhold til indsatsen.

Hvis din virksomhed eller organisation kan være behjælpelig med at udbrede kendskabet til YoungConnect rettet mod rekruttering af frivillige, hører vi gerne fra dig/jer. Vi kan bl.a. tilbyde materiale i form af små plakater, postkort og brochurer. Kontakt os her.

Bliv samarbejdspartner

Young Connect er altid på udkig efter nye samarbejdspartnere. Hvad enten der er tale om produktionsskoler, erhvervsskoler eller kommuner; Har I unge som kunne profitere af en frivillig mentor indsats, så hører vi gerne fra jer

Kontakt vores projektleder her og fortæl os, hvilke unge du/I arbejder med og hvordan du/I vurdere at de kunne få udbytte ved at deltage i projektet.