Kurser

Vi afholder løbende kurser for vores mentorer så vi kan sikre, at de føler sig ordentligt klædt på til rollen som mentor.

Kommende kurser

Introdag/kursus for nye mentorer

Søndag d. 27. august kl 9-16 på KFUMs Sociale Arbejdes Hovedkontor i Strib

Tilmelding sker til Karin eller Marco. Kørsel aftales evt. også med dem.

Kursus i psykisk førstehjælp

v./Karin Funch og SusanneKirkegaard fra Fonden Reflex

D. 21/9 kl. 17-21 hos Young Connect Århus, FO Byen, Frederiksgade 78C

Tilmelding sker til Karin eller Marco. Kørsel kan evt. også aftales med dem.

Introduktionskursus

Som ny mentor tilbydes du et heldags kursus på KFUM's Sociale Arbejdes hovedkontor i Strib sammen med andre nye mentorer - både hvis du har fået en mente, men også hvis du endnu ikke er kommet i match.

Disse kurser afholdes løbende når der er kommet en god håndfuld nye mentorer tilknytte Odense og Århus kontorerne. Tag kontakt til din koordinator (Karin eller Marco) hvis du ønsker at deltage; datoer vil blive lagt op på hjemmesiden samt på Facebook løbende.

På kurset vil du blive grundigt introduceret til Young Connect og KFUM's Sociale Arbejde, møde projektets koordinatorer og andre deltagere, samt blive præsenteret for øvelser og værktøjer du kan få brug for som mentor.

Afholdte kurser

Vi forsøger løbende at tilbyde relevante kurser til gavn for både mentor og mente. Nedenfor er nævnt et udpluk af de kurser vi har udbudt:

 

  • To dages kursus i rådgivning af unge om brug og misbrug af alkohol og andre rusmidler

v./ psykolog Silas Houlberg og terapeut Anine Boisen

CFSA - Center for Frivilligt Socialt Arbejde

CFSA udbyder løbende kurser, fyraftensmøder og webinarer for frivillige (og ansatte) i foreninger, landsorganisationer og kommuner. Gå ind på deres hjemmeside, www.frivillighed.dk, og se, om der er kurser der kunne være relevante og interessante for dig.

 

Vær opmærksom på at du kun kan tilmelde dig såfremt du er registreret som frivillig hos os. Hvorvidt du er i et match med en mente eller ej har dog ingen indflydelse på dine muligheder for at tilmlede dig kurser o.lign. via CFSA.